Nyborg Slot Buelaug

Velkommen

Hej bueskytter og godt nytår
Så er det igen tid til at betale kontingent. Nogle af jer har allerede betalt. Husk at skrive navn når I sætter penge ind på klubbens konto (alle navne ved familie kontingent). Kontingent=300 kr.Studerende, og juniorer=150 kr. Husstandskontingent=300 kr. for en voksen, derefter 100 kr. pr. person. Passive=100 kr. Betaling er senest den 1. Marts 2024.

Frørup AndelskasseReg. 5960Kontonr. 0008058901
Hilsen Ole BrandtFormand Nyborg Slot Buelaug


Hej bueskytter
Vi har lavet en aftale med Nyborg skytteforening igen i vinter, hvor vi kan bruge deres indendørs bane.Hver torsdag kl. 19.30, Halvej 8.Og vi starter allerede nu på torsdag den 28 sept.

mvhOle BrandtNyborg Slot Buelaug

Referat af generalforsamling 10.marts 2024 HER

Næste laugskydning: Sønd. den 7. April kl. 10:00 -2024. 


Velkommen til Nyborg Slot Buelaug


Nyborg Slot Buelaug er en forening, som skyder med buer. Det er primært langbuer, men også recurvebuer og rytterbuer m.fl.Nogle af laugets medlemmer bygger selv langbuer og mange laver selv deres egne pile. Hvis man har lyst til dette er der hjælp/vejledning at hente, samt et lille værksted med de mest basale værktøjer.Vi har egen skydebane og klubhus lige udenfor Nyborg.Vi deltager i forskellige markeder og arrangementer rundt om i landet.

Al info kan findes her på vores hjemmeside.  Der er også en kalender med vores faste skydetider. Vi skyder flere gange om ugen, og det anbefales at møde op til de faste skydetider. Der vil altid være nogen til at besvare spørgsmål og til at hjælpe med skydningen.

Vedtægtsændring: At klubben internt omfatter klassisk bueskydning generelt. Accepterede buetyper er bl.a. diverse typer langbuer, recurvebuer og rytterbuer.

Der kan anvendes sigtemidler i forbindelse med den almindelige træning i klubben, men ikke ved laugskydninger, hvor det vil give for stor en fordel. Ved øvrige arrangementer i klubben tages der stilling til, om der kan anvendes sigtemidler ud fra arrangementets art. Ved deltagelse i historiske markeder eller andre historiske aktiviteter accepteres påmonterede sigtemidler ikke, da vi her tilstræber en vis autenticitet.

Compoundbuer, armbrøst og jagtspidser er ikke tilladt. 


Når man er blevet instrueret i hvordan man skyder med bue og pil, må man gerne skyde udenfor de faste skydetider også.

Vi er også på Facebook https://www.facebook.com/groups/buelaug

Klubben er tilknyttet Nyborg slot, hvilket betyder at vi deltager i Danehof marked og andre arrangementer, arrangeret af Nyborg slot. Det er nye medlemmer meget velkomne til at deltage i.

Klubbens buer og pile er beregnet til arrangementer med bl.a. Nyborg slot, og til at få nye medlemmer i gang. Det forventes at man selv anskaffer sig bue og pil og andet grej, så vi ikke slider unødigt på klubbens grej.

Nyborg Slot Buelaug

Hvis du har lyst til at prøve om buesskydning er noget for dig, er du velkommen til at henvende dig til Ole Brandt , og aftale en tid til en prøveskydning på vores skydebane i VIndinge. Tlf: 40215787 - nyborgslotbuelaug@gmail.com

Større grupper er også velkomne til at komme og afprøve deres skydefærdigheder, under grundig instruktion af erfarne bueskytter. Prisen er kr. 150,00 pr person.



Kontakt. OBS. Her kan du komme med indlæg og spørgsmål, gode forslag, ris eller ros 



Webmaster Jørgen Kirknæs  nsblforening@gmail.com   

Til start